Hæve sænkebordet hører til blandt de vigtigste arbejdsredskaber i ethvert godt kontormiljø, hvad enten du har et hjemmekontor eller sidder i et kontorlandskab.
Et godt hæve sænkebord giver dig muligheden for at arbejde mere fleksibelt, i forskellige arbejdsstillinger, da du kan tilpasse bordet til din højde og og naturligvis arbejde stående foran computeren i perioder.
Fordele, der ikke kun er brugbare i arbejdsmedfør, men også for din personlige sundhed. Et godt hæve sænkebord giver en bedre ergonomi, som er essentielt for os, der arbejder i stillesiddende, statiske positioner mange timer om dagen.
De bedste hæve sænkeborde i 2023/2024
I denne guide har vi samlet de 9 bedste hæve sænkeborde, som du finder på det danske marked i 2024. Hæve sænkebordene kommer i forskellige prisklasser og kvaliteter og nogle har særlige features, men én ting har de alle til fælles.
Uanset hvilket du vælger, er du sikker på at forbedre din arbejdsstilling markant, hvis du på nuværende tidspunkt sidder ved et almindeligt skrivebord. Selv det billigste hæve sænkebord vil være en klar opgradering set fra et ergonomisk synspunkt.
Brug oversigten nedenfor og find dit nye hæve sænkebord i dag eller gå direkte til vores anbefaling her:
Artiklen indeholder reklamelinks.
Hvad er vigtigst for dig? Find dit nye hæve sænkebord med det samme:
Conset Small2 hæve sænkebord – Det minimalistiske hæve sænkebord
Mangler du et hæve sænkebord til lejligheden eller til et mindre kontor, kan Small2 være lige netop hæve sænkebordet for dig. Small2 er designet til arealer med mindre plads, men med samme funktionelle fordele, som der findes hos konventionelle hæve sænkeborde. Bordet har et minimalistisk design uden kompromiser.
Vejledende pris 3.675 kr.
Hvor meget kan bordet hæves og sænkes?
Small2 kan hæves mellem 68-120 cm, og du finder en kabelkanal fra bordpladens overflade, du kan føre kabler igennem, så du slipper for at føre ledninger over bordkanten, og dermed kan bordet også komme helt op ad væggen. Small2 kan bære op til 100kg, så du kan trygt arbejde i en stående stilling og læne dig over bordet, hvis der skal grubles over opgaverne.
Hvilke dimensioner findes bordet i?
Derudover fås Small2 i flere længdemål, 80-, 100- og 120cm, så hvis du mangler lidt ekstra plads, kan det være stof til eftertanke. Bordpladen findes i to forskellige overflader – finér og decorlaminat.
Hvilke farver kan du få bordet i?
Du kan vælge mellem bøg, valnød eller hvid decorlaminat. Den hvide decorlaminat er let at holde ren og svær at ødelægge. Desuden ville det passe godt ind i det moderne kontor. Foretrækker du varmere farver kan valnød anbefales. Slutteligt findes det klassiske look i bøg.
Arbejder du i et veloplyst kontor med kraftige lamper, kan det være en fordel at vælge finer, da det minimere genskær. Du har også mulighed for at vælge farven på stellet, da det findes i sort, hvid eller aluminium.
Prima – god pris, høj kvalitet
Prima lave nogle af de bedste hæve sænkeborde på markedet, og i det her tilfælde vil vi gerne fremhæve denne 180×90 cm model. Bordet er ideelt til hjemmekontoret, da du her får utrolig meget hæve sænkebord for pengene. Den store bordplade giver dig masser af plads til både computer, skærm, printer og øvrige essentielle kontorredskaber, og du får muligheden for at komme i gang med varierede arbejdsstillinger uden at skulle betale en formue.
Vejledende pris 3.999 kr.
Hvorfor er Prima vores valg i 2024?
Prima hører til blandt de bedste hæve sænkeborde, idet du får et solidt bord, med en god hæve sænkefunktion, som gør arbejdsdagen let og gnidningsfri. Stellet er i stål, som sikre, at bordet næsten ikke er til at slide op, selv hvis du kommer til at ramme det med din stol, computere, kabler eller forlængerledninger. Grunden til at det er vores anbefaling til dig skyldes, at du her får et solidt, holdbart hæve sænkebord, med alt du skal bruge, og som du derved kan få glæde af de næste mange år.
ConSet – dobbelt hæve sænkebord
Sidder du på et lille kontorareal, hvor du skal have plads til flere medarbejdere, eller deler du hjemmekontoret med en anden, så er det dobbelte hæve sænkebord fra danske ConSet et godt valg. Det skyldes til dels bordets unikke design, der bringer skaber to fuldt, funktionsdygtige arbejdspladser på kun fire ben. Derudover giver bordets justeringsmuligheder, muligheden for flere forskellige bordpladestørrelser og kvaliteten af de benyttede materialer en gnidningsfri og professionel arbejdsstation, som giver dig mulighed for at fokusere på dine opgaver.
Vejledende pris 9.685,00 kr.
Hvem er ConSet?
ConSet er en dansk virksomhed, der blev stiftet i 2010, og som har fået deres hæve sænkeborde CE-mærket i samarbejde med Teknologisk Institut i Danmark. Du kan derfor forvente, at kvalitet og sikkerhed er i top. I dette design har ConSet fået flettet lækkert design, praktik og gode materialer sammen i et. Blandt andet er den lydabsorberende skærmvæg en mindre genistreg. Med den i midten tænker man ikke længere over, at der sidder én på den anden side, hvorved den skaber en naturlig atmosfære til fordybelse og koncentration uden afbrydelser.
Genial lydabsorberende skillevæg
Mellem de to enkelte borde, som kan bestilles i dybderne 120, 160 eller 180 cm, er der en lille afstand, som giver plads til skillevæggen midten. Pladen fungerer perfekt som en todelt opslagstavle, hvor du kan hænge dokumenter, kalendere, billeder med mere op, uden at de bliver taget med af bordet. Perfekt hvis du har brug for noget visuelt og håndgribeligt til at skabe overblik i hverdagen.
Fås i flere dimensioner
Bordet giver dig masser af arbejdsplads, uanset hvilken af følgende dimensioner du ønsker : 120×80 cm., 160×80 cm eller 180x80cm. Derudover kan det hæves fra 65-125 cm, som gør det ideelt til både siddende og stående arbejde.
JENSENplus K2 skrivebord – klassisk og enkelt
Hvis du har brug for et lille skrivebord med hæve-sænke funktion i et stilfuldt design til hjemmekontoret, så bør du se nærmere på JENSENplus K2. Det lille 120×60 cm bord er ideelt til hjemmekontoret eller til at skabe en arbejdsplads på trang plads, og på grund af æstetikken med egetræsfarven og de smukke sorte ben vil bordet kunne tage sig flot ud i både kontor, stue, køkken og endda soveværelset.
Vejledende pris 12.749,00,-
Lille bord med alt du har brug for
Selvom om bordets længde kun rækker 120 cm, vil du stadig have plads til at kreere en moderne arbejdsplads med skærm, mus og tastatur, en lampe samt eventuelle papirer og mapper. Ligeledes får du muligheden for at kunne arbejde varieret både i stående og siddende position. Der er ikke noget så rart som at kunne gå direkte hen til bordet, hvis man lige skal tjekke noget, uden at skulle sætte sig ned, hvis man gerne vil være på farten i hverdagen.
FTI Greenline Mono – co2 neutralt bord med gascylinder
Vægter du praktik højt? Og endda til en god pris? Så vil FTI Greenline Mono være det helt rette hæve sænkebord for dig. Det snedige ved dette bord, er at man har påsat hjul på de fire ben, som gør bordet mere mobilt. Derfor er det et glimrende hæve sænkebord til store kontorlandskaber, hvor man fra tid til anden skal flytte rundt på møblerne eller sætte sig i nye teams. Derudover er det lettere for rengøringspersonalet at komme til, når bordet er mobilt og kan flyttes rundt – en fordel, som mange også er glade for på hjemmekontoret. Hjulene kan naturligvis låses, så bordet ikke flyver rundt på kontoret.
Vejledende pris 3.695,00 kr.
Hvorfor vælge FTI Greenline Mono?
Dette herlige hæve sænkebords bordplade er fremstillet i komposittræ, mens stellet er i aluminium. Det betyder, at bordet både er langt er flytte rundt på og hårdført, så det kan holde længe og til meget slid. Endvidere er bordets hæve sænkefunktion let og styre, når bordpladen rykkes frit mellem 75 til 118 cm. FTI Greenline Mono er 80×160 cm stort, så der er rigeligt plads til både skærm, mus, tastatur, en lampe og andre ting, som hører hjemme på din kontorplads.
Bordet er ledningsfri og har i stedet en gascylinder, der sikrer at bordet kan flyttes op og ned. Dette betyder samtidig, at bordet er CO2 neutralt.
HOLMRIS B8 X12 – til de store kontorlandskaber
Holmris X12 er blandt de bedste hæve sænkeborde af flere grunde. For det første er bordet designet og produceret af danske Holmris på firmaets egen fabrik i Bjerringbro, så du er sikker på at få en produkt, der er skabt til perfektion. For det andet er materialerne, der er anvendt til bordet helt i top, idet kombinationen af hårdt træ og et stærkt understel giver et næsten uopslideligt bord. For det tredje er bordet elegance og æstetik noget, som tiltaler langt de fleste, da den stilrene overflade og det strømlinede look passe ind langt de fleste steder.
Bordet har størrelsen 160×80 cm og et et højdeinterval på 65-127 cm. Det betyder, at du har masser af albuerum, samt at bordet kan passe til mange forskellige slags højde og drøjde. Dette er særligt attraktivt i virksomheder, hvor medarbejdere kommer og går og fra tid til anden skal skifte plads, idet du i så fald er sikker på, at bordet også vil passe til den næste medarbejder, som skal bruge det som arbejdsstation.
Vejledende pris 9.939,00 kr. ekskl. moms
HOLMRIS B8 H4 – til det lyse hjemmekontor
Hvis du søger et praktisk hæve sænkebord, der er let at betjene, let at sætte op, og som passer ind i alle kontorlandskaber og hjemmekontorer på grund af dets elegance og æstetisk flotte udseende, så skal du vælge Holmris H4 arbejdsbord. Bordet kan reguleres fra 67-118 cm, hvilket passer til langt de fleste. Er du langt højere end gennemsnittet, bør du dog se nærmere på HOLMRIS q20 eller Q40, der går op til 126 cm.
HOLMRIS H4 kommer i 3 forskellige længder hhv. 140, 160 og 180 cm. sammen med en dybde på 80 cm., hvorved du altid vil have masser af plads til arbejdsredskaber og andre fornødenheder på bordpladen. Skulle du have brug for det, er der mulighed for at tilkøbe en helt del ekstra tilbehør såsom kabelbakke, udtræksskuffe og en indsat trådløs oplader.
Vejledende pris 9.450,00 kr. ekskl. moms
HOLMRIS B8 4milk – hæve sænkebord til mødelokalet
4milk hører til blandt de mest imponerende hæve sænkeborde på markedet set fra et æstetisk og konstruktionsmæssigt synspunkt. Bordet er designet af Søren Rose Studio i samarbejde med Holmris. Designeren Søren Rose tager idéen om et smukt, futuristisk og eksklusivt hjem meget seriøst, og han stræber mod at skabe bæredygtige, stilfulde møbler til både private og erhverv. I det her tilfælde har samarbejdet frembragt et ideelt hæve sænkebord til det lille kontorlandskab eller et mindre mødelokale.
4milk er enkelt og minimalistisk i sit design med smukke, blanke flader i hvid højglans. Det er bestemt ikke et bord for alle – og det er prisen naturligvis heller ikke. Men den høje pris kan betale sig for visse virksomheder, der enten ønsker en centralt arbejdsplads for op til fire kolleger, som vil kunne sidde uforstyrret og fokuseret i en firkant som en samlet enhed.
Hæve sænkebordet kan ikke anvendes i klassisk forstand til at arbejde fleksibelt. Det skyldes, at bordet kun kan hæve sig fra 73-123 cm. Af den grund skal du vælge dette hæve sænkebord til din arbejdsplads, hvis du har brug for at samle en specifik enhed omkring en opgave, hvor de har brug for at kunne sidde tæt og uforstyrret omkring det kvadratiske bord.
Vejledende pris 31.636,00 kr. ekskl. moms
RIOs hæve sænkebord serie – når prisen betyder er essentiel
Har du brug for en prisbilligt hæve sænkebord, der ikke fylder for meget, og som opfylder de mest gængse krav til praktik, så kommer du rigtig langt med et lækkert hæve sænkebord fra RIOs kontorserie. I denne serie finder der også andre kontormøbler som reoler, hylder, kassetter og skuffebokse. Derfor er RIOs hæve hænkebord en oplagt mulighed for dig, der skal i gang med at indrette et helt kontor, idet du kan udnytte seriens ensartethed, hvor særligt træfarver blandet med hvid går igennem det hele, til at skabe et helstøbt, strømlinet kontor.
Vejledende pris 2.999,00 kr.
Simpelt hæve sænkebord der holder
RIOs hæve sænkebord er let at let at sætte op, let at bruge i hverdagen og kræver meget lidt vedligeholdelse, da det bare skal tørres af med en klud i ny og næ. Dertil er bygget i lækre materialer og har en glat overflade, som giver én lyst til at lægge armene på det. Derfor er RIO det ideelle bord til hjemmekontoret, da det hverken er for stort, for prangende eller for stort et slag på pengepungen.
Hvad er et hæve sænkebord?
Til trods for at borde virker som en banal størrelse, findes der ikke nogen universelt endegyldig definition på et hæve sænkebord i den akademiske litteratur, og derfor er det op til den enkelte selv at afgøre, hvad der udgør et hæve sænkebords karakteristika. Ud fra den opfattelse, der anvendes i denne guide, er et hævesænkebord en bordplade sat på et stel, der kan justeres i højden gennem håndsving, elektrisk styring eller gas.
Dermed kan hæve sænkeborde både ses som skriveborde, arbejdsborde, katetre med flere. Der skal med andre og et design og en funktionalitet til at kalde det for et hæve sænkebord, hvor formålet med bordet er sideordnet. Ikke desto mindre er et hæve sænkebord oplagt til at skabe varieret arbejdsstillinger på kontormiljøer, når du kan arbejde både stående og siddende.
Hvorfor investere i et hæve sænkebord?
I Danmark er stillesiddende arbejde tilnærmelsesvist en sygdom. Der er endda blevet skrevet flere bøger og afholdt tonsvis af Ted Talks om feltet. Ikke om arbejdsforholdene i Danmark specifikt, men ikke desto mindre synes stillesiddende arbejde at være et problem, der florerer i store dele af den vestlige verden.
I bestseller bogen “Deskbound: Sitting is the new smoking” fra 2016 argumenterer forfatterne blandt andet for, at stillesiddende arbejde og inaktivitet er vejen til dårligt helbred, livsstilssygdomme og en svag krop, der ikke er gearet til et mangeårigt arbejdsliv. Hvis du ikke gider at læse bogen, kan vi anbefale, at du ser denne forelæsning, der blev afholdt ved Talks At Google i 2011:
Derudover kan man blandt andre steder i den videnskabelige litteratur også læse i et studie fra University of New Zealand af fysiolog Jane Pierce og professor i ergonomi Stephen Legg at: “Prolonged standing is associated with low back pain, varicose veins, pregnancy issues, lower limb discomfort, plantar fasciitis, cramping”. Dermed er det et problem, vi skal forsøge at imødekomme.
En af måder vi kan imødekomme problemet, er ved at benytte de rigtige arbejdsredskaber, som muliggør fleksible arbejdsstillinger. Her er ergonomiske kontorstole såvel som hæve sænkeborde ideelle – særligt kombinationen af de to. Det skyldes, at hæve sænkebordet muliggør siddende og stående arbejde i løbet af hverdagen, mens stolen sikre, at du får den rette støtte, når du sidder ned og arbejder.
For lige at vende tilbage til studiet af Pierce og Legg kunne de i deres litteraturgennemgang præsentere følgende fordele ved hæve sænkeborde:
- Øget produktivitet
- Forbedret kognition
- Forbedret subjektiv opfattelse af resultater
- Sundhedsmæssige fordele
Dette fører os til næste afsnit, hvor du kan blive klogere på fordelene ved et hæve sænkebord til sammenligning med almindelige skriveborde.
Hvorfor er hæve sænkeborde bedre end almindelige skriveborde?
Der er flere grunde til, at et hæve sænkebord ved korrekt anvendelse er bedre for dine arbejdsforhold sammenlignet med almindelige skriveborde. Vi tillader os at pointere “ved korrekt anvendelse” igen, idet hæve sænkebordets gavnlige effekt først opnås, når du begynder at bruge det aktivt i din hverdag til at skabe en mere fleksibel og dynamisk arbejdsstil, hvor du både sidder og står op, og får den rigtige støtte fra bordet. I denne guide kan du læse mere om, hvordan du aktivt kommer i gang med at bruge dit hæve sænkebord. Det er lettere, end man skulle tro, så snart vanen har indfundet sig.
Den mest centrale grund til, at hæve sænkebordet slår almindelige skriveborde, er at den giver dig muligheden for at variere dine arbejdsstillinger, uden at du skal stoppe dit arbejde. Dette er særligt vigtigt for os, der bruger en stor del af dagen foran computeren, da mange timer stillesiddende, statisk arbejde kan føre til en række fysiske skavanker fra ømhed i led til smerter i musklerne. Forskning viser, at danskerne i gennemsnit sidder ned 10 timer om dagen. Så hvis du føler, at du sidder lidt for meget ned, er du bestemt ikke alene om det.
Den næste grund til at du skal vælge et hæve sænkebord, er at du kan indstille bordet præcist til din højde let og bekvemt. Dette er væsentligt for at få den rigtige støtte på armene, og i visse tilfælde for at sikre at din skærm er i den korrekte højde i forhold til dine øjne. For en virksomhed hvor medarbejdere kommer og går, vil det også utvivlsomt være lettere at overlade tilpasningen til den enkelte medarbejder, i stedet for at man skal have en mand/kvinde med en skruenøgle til at justere på skriveborde hele tiden.
Endelig er der en langsigtet fordel ved at investere i et godt hæve sænkebord. I og med at du lettere kan få en varieret arbejdsstilling, og dermed slippe forebygge skavanker, så kan du øge din egen produktivitet med mere energi og potentielt færre sygedage.
Hvorfor er der så stor prisforskel på hæve sænkeborde?
Der er mange forskellige faktorer, der er med til at afgøre prisen på de bedste hæve sænkeborde. I visse tilfælde spiller designet en stor rolle, og ligesom med så mange andre produkter, kan du hurtigt ende med at betale meget mere for at få noget unikt. Derimod har vi med ovenstående hæve sænkeborde taget udgangspunkt i kvaliteten af materialerne, effekten af hæve-sænke-systemet (det skal være gnidningsfrit), opsætningen af bordet (det skal være let), størrelsen på højdeintervallet samt størrelse, designfrihed og muligheder for tilbehør, så du kan få det perfekt skræddersyet til dine behov.
Hvordan kommer du til at bruge et hæve sænkebord i din hverdag?
Et tysk studie viser, at kun omkring halvdelen af de personer, som har adgang til et hæve sænkebord rent faktisk bruger det i deres hverdag. Selvom vi har fået midlet til at lave en positiv adfærdsændring, er det med andre ord ikke sikkert, at vi kommer til at ændre på noget. Det skyldes på den ene side, at det kræver tilvænning for både krop og sind at stå op og arbejde. Hertil skal vi bekæmpe vores lyst til at tage “det lette valg”, hvor vi bare sidder ned, som vi plejer. På den anden side peger forskerne på, at kendskab om personlige fordele kan øge sandsynligheden for, at man kommer til at bruge sit hæve sænkebord. Derfor får du her en række gode grunde til at komme i gang med stående arbejde:
- Det øger produktiviteten på kort og på lang sigt
- Det giver dig større arbejdstilfredshed
- Det har sundhedsmæssige fordele
- Du forbrænder flere kalorier ved stående arbejde
- Din muskelaktivitet forøges 2,5 gange
- Seks timers stående arbejde svarer til en times motion
Omstillingen til at bruge et hæve sænkebord kræver en adfærdsændring, som både kræver fysisk og mental energi, der i begyndelsen kan gøre tilvænningen sværere. Derfor bør du starte ud med lave krav og forventninger til dig selv. Uden at du skal lyde som en lalleglad jubeloptimist, kan det være en fordel at fokuserer på, at glasset er halvt fyldt i stedet for halvt tomt. Ros med andre ord dig selv for det, du har opnået, frem for at slå dig selv oven i hovedet over, at du ikke har opnået mere. Det vil du takke dig selv for i sidste ende. Endelig kan du bruge følgende råd til at komme i gang:
- Gå en lille tur 2 gange i timen
- Sørg for at hvile armene på bordet
- Mærk efter om dine nakke spændes
- Sørg for at bordpladen er stor nok
Tag nogle gode sko på, som giver fødderne støtte - Sæt dig ned, når du har brug for det. Det er ikke meningen, at du skal stå op hele tiden.
Er du klar til at bestille dit nye hæve sænkebord? Se vores anbefaling her.
Hej Lasse
Hvad er det for nogle hvide hævesænkeborde du viser på første billede?
Hej Rasmus
Tak for dit spørgsmål.
Jeg må simpelthen være dig svar skyldigt, da jeg ikke selv har taget billedet.
Jeg har dog taget mig den frihed at lave lidt research. Siden bordene er hvide, ikke ser særligt store ud, har en hæve-sænke funktion i venstre side samt et hul til kabler, har jeg fundet dette hvide bord, der minder om dem på billedet.
Jeg håber, du kan bruge det.
Med venlig hilsen
Lasse
Hej Lasse
Har fået kik på FTI Greenline Mono bordet, men lige meget hvilke link jeg følger, så lader det ikke til, at det findes på markedet.
Med venlig hilsen
Kim Harder
Hej Kim
Mange tak for din kommentar.
Det ligner desværre, at bordet er udgået.
Du skal have mange tak for at gøre os opmærksomme på det.
Med venlig hilsen
Lasse