I Danmark har vi en arbejdsmiljølov, som pålægger arbejdsgiveren, at der udarbejdes en skriftlig arbejdspladsvurdering af sikkerheds-
og sundhedsforholdene også kaldet en APV. APV’en har flere fordele, hvor den mest centrale er, at virksomheder i de fleste tilfælde opnår både et bedre arbejdsmiljø, en øget trivsel, færre sygedage og i det hele taget færre arbejdsmiljøproblemer.
Hvornår og hvor ofte skal der udføres APV’er?
Arbejdspladsvurderingen (APV’en) skal være tilgængelig for de ansatte, virksomhedens ledelse og Arbejdstilsynet. APV’en skal ajourføres, når der sker væsentlige ændringer på arbejdspladsen – dog mindst hvert tredje år.
Hvad findes i en arbejdspladsvurdering (APV)?
Når en virksomhed har fået udarbejdet en arbejdspladsvurdering, vil man kunne læse om følgende forhold i rapporten:
- Beskrivelse af virksomhedens samlede arbejdsmiljø
- Kortlægning af virksomhedens arbejdsmiljøproblemer
- Virksomhedens sygefravær
- Løsninger på arbejdsmiljøproblemer og fremtidig handlingsplan
- Gældende retningslinjer for opfølgning på handlingsplanen
Hvorfor laver man APV’er?
Man laver APV’er, fordi det er et lovkrav. Helt konkret skal alle virksomheder med ansatte udarbejde en APV, som tydeliggør og vurdere arbejdsmiljøforhold i virksomheden. Arbejdsgiveren skal sikre, at medarbejderne i virksomheden har sikre og sunde arbejdsvilkår. Når det er sagt, motiveres virksomheder til at udføre APV’er, fordi de også giver en række positive fordele, som kan mærkes på virksomhedens bundlinje fx i form af færre sygedage.
Hvordan laver man en APV?
Der findes flere metoder og flere skemaer, som man kan finde i Arbejds-tilsynet eller hos branchesikkerhedsrådene. Det vigtigste er, at både ledere og medarbejdere skal deltage, og det skal gøres overskueligt. Hvis spørgsmålene ikke er klare og forståelige, er det svært at svare fornuftigt på dem. Jeg vil endda mene, at skemaer skal følges op af forklaringer på, hvordan man vurderer om tingene er i orden eller ej.
Ikke alle er i stand til at beskrive de forhold, som belaster kroppen fysisk og psykisk i hverdagen. Viden om arbejdsmiljøforhold skal være tilgængelig for alle, så vurderingen bliver mulig at anvende til at lave en handlingsplan for virksomhedens fremtidige arbejdsmiljøtiltag.
En APV skal være skriftlig og skal munde ud i en handlingsplan. Hertil fås også skemaer, som kan bruges til at sikre sig at tingene sker inden for aftalt tid.
Sikkerhedsrepræsentanter – sikkerhedsgrupper
Alle virksomheder med bare 5 ansatte eller derover skal have sikkerhedsrepræsentanter. Disse sikkerhedsrepræsentanter varetager det daglige arbejde med arbejdsmiljø. De skal uddannes til at vurdere forhold i miljøet og til at gennemføre forbedringer.
Når man ser på moderne kontorarbejdspladser, er det jo mest den langsomme nedslidning som følge af ensidigt, gentaget arbejde (EGA) uden behov for stor muskelkraft. I andre virksomheder er der både fysiske ulykkesfarer, farlige stoffer, tunge løft eller andre stressfaktorer at tage hensyn til.
APV’er i fremtiden
Arbejdspladserne har forandret sig voldsomt og hurtigt i de seneste årtier. Hvem skulle have troet for 30 år siden, at vi næsten alle ville komme til at betragte en computer som en uundværlig del af hverdagen?
Til gengæld er vi også blevet låst meget fast og udfører kun meget små bevægelser med meget lidt muskelkraft. Det betyder, at vi understimulerer kroppen, så vi lettere bliver nedslidt, hvis vi ikke lærer at variere arbejdsstillinger og -bevægelser. Det kan kun lade sig gøre, hvis arbejdet organiseres med dette for øje.
Det skal være muligt at tage passende pauser – vel at mærke pauser med udfordringer til kroppen. Hvis vi ser på børn, kan vi se, at de sidder alt for meget, og dermed ikke får opbygget muskelkraft og smidighed til at modstå belastninger i arbejdslivet.
Kilde: Arbejdsmiljøloven