Vi lever i en verden i konstant forandring, som i stigende grad bliver mere og mere digitalt funderet. Nye digitale platforme, apps, software og online services bannerført af en af vor tiders største og vigtigste opfindelser, internettet, ændrer konstant vores liv på både godt og ondt.
Mens nogle fag udfases af robotter og manuelle processer pludseligt kan klares på et enkelt sekund af en algoritme, opstår der konstant nye erhverv, nye jobmuligheder og nye muligheder for selv at styre den måde, vi arbejder på.
Spørger man fremtidsforskerne, vil vi i de kommende år komme til at se langt flere personer, der bliver selvstændige, eller som kommer til at arbejde selvstændigt hjemmefra. Dette kan endda være i store, internationale teams med specialister fra hele verden, der alle arbejder “remote” på projekter udstukket af af virksomheder uden fysisk adresse.
I sådan en verden bliver hjemmekontoret en fundamental del af indretningen, da man selv står for at skabe de rette rammer til at kunne arbejde effektivt i komfortable omgivelser. Af den grund har vi begået en omfattende guide til indretningen af dit hjemmekontor, der både dækker pladsudnyttelse og forslag til møbler, opbevaringsmuligheder, boligartikler og arbejdsredskaber, der er uundværlige (og undværlige) for dit hjemmekontor. Vi starter med de basale arbejdsredskaber og går derefter til indretningen.
Computeren – hvilken skal du vælge?
Dette er naturligvis helt basalt, eftersom du i dit arbejde uden tvivl kommer til at skulle bruge en computer. Skulle du høre til dem, der har fået udleveret en fornuftig computer fra deres arbejde, behøves du naturligvis ikke investere i nyt grej.
Det er dog ikke altid, at arbejdet stiller en ordentlig maskine til rådighed eller luksusgoder som en ekstra, stor skærm som supplement til laptoppen, og netop af den grund er vi mange, der foretrækker at investere i noget ordentlig udstyr selv.
Spørgsmålet er i så fald, hvad skal du vælge, når budgettet ikke er ubegrænset? Det har jeg samlet tre gode bud på herunder. Fælles for de tre muligheder er at sikre dig en maskine, der er pålidelig, og som ikke på den teknologisk kommer til at ligne et fortidsfund indenfor en kort årrække.
Apple iMac
I ethvert godt kontorlandskab finder man ofte et hav af Apple iMacs. I nogle grad skyldes det Apples coolness-faktor og det slanke design. Apples iMacs er dog også kendte for at være utroligt pålidelige og holdbare over mange år, hvilket gør dem til ideelle computere på ethvert kontor.
Dell OptiPlex 7770 Ultra
Hvad er Windowscomuterens modsvar på en iMac? Mens nogle vil sige Microsoft Surface Studio, er vi væsentlig mere imponeret over Dell OptiPlex 7770 Ultra. På samme måde som iMac’en er der tale om en alt-i-én computer med skærm, der særligt er for dig, som har brug for masser af ydeevne til at nå igennem dine arbejdsopgaver.
Apple Mac Mini M2
Hvis du er til Mac og ønsker en mindre computer til hjemmekontoret, der heller i sprænger budgettet, så går du ikke galt i byen med den seneste eller én af de seneste års Mac Mini-modeller. En lille, kompakt maskine, der både trækker dig igennem store Excelark, let billed- og videoredigering og arbejdsdagens øvrige opgaver.
Dell OptiPlex 7070
Til dig der foretrækker Windows, som ikke har meget plads at gøre godt med eller som ikke har et kæmpe budget, er Dell OptiPlex 7070 et oplagt valg. Den kan let monteres under og over skrivebordet og giver dig den computerkraft og de funktionaliteter, som du har brug for i hverdagen.
Bærebare computere er dårlige for ergonomien
Bærbare computere og tablets med tastaturer er muligvis smarte, hvis du er på farten, men de kan være decideret sundhedsskadelige ved længerevarende skærmarbejde. Når du skriver på bærbare computer og tablets vil oftest komme til at sidde i en krumrygget position, samtidig med at dine håndled flippes opad. Derfor er de ikke velegnet til skærmbundne opgaver.
Skulle du være så uheldig, at du er tvunget til at bruge en bærbar computer som dit primære arbejdsredskab, bør du overveje at få en ekstra, stationær skærm, så du ikke kommer til at sidde i en dum arbejdsstilling over længere tid.
Hellere lidt for meget computerkræft end lidt for lidt
Udover ergonomien skal du naturligvis også overveje, hvor meget computerkraft du har brug for til dit daglige arbejde. Der er ikke noget værre end at miste sit arbejdsflow, fordi computer ikke kan loade det store excelark eller fotoredigeringsprogrammet pludseligt fryser. I visse erhverv fx videoredigering kan mangel på en tilpas kraftfuld computer være ensbetydende med mange tabte arbejdstimer hver måned, når videoen skal renderes.
Ekstra skærm til kontoret
Hvis du bruger en bærbar computer som dit primære arbejdsredskab, kan det have flere negative slagssider både i forhold til ergonomien (som du kan læse om under afsnittet, “Bærebare computere er dårlige for ergonomien”) men også for din produktivitet.
To skærme giver dig en større fleksibilitet, når der skal foretages analysearbejde, skrives kode, redigeres video eller i det hele taget bare udføre arbejdsopgaver, hvor du normalt ville springe fra et vindue til det andet. Med flere skærme kan du have al den fornødne information klar til bearbejdning i det sekund, du har brug for den.
Læs vores guide til bedste skærmstativ her.
Hvordan vælger du den rette skærm til hjemmekontoret?
At finde den rette skærm til hjemmekontoret starter naturligvis med dit 1) budget, og dine forventninger til hvad skærmen skal bruges til i det daglige. Herefter skal du overveje, 2) hvilken størrelse skærm du har brug for (og hvad du har plads til). Endelig skal du sikre dig, at kompatibiliteten er i orden, hvilket vil sige, at skærmen skal have en forbindelsesmulighed, der passer til din computer så som DVI, VGA, Displayport osv. Vi tager dem én ad gangen.
1. Forventninger med et lavt og højt budget
Lavt budget: 1.000 – 3.000 kr.
En god skærm kan fås helt ned til 1.000 – 2.500 kr. fra ny. Her vil der typisk være tale om en 24′ LED-skærm i opløsningen 1920×1080 Full HD og med en opløsningshastighed på 144Hz, som giver et pænt billede, uden at det er prangende. Skal du blot lave “almindeligt kontorarbejde” så som at skrive i en WORD-dokument, tjekke e-mails og deltage i online-møder, så har du ikke brug for mere.
Højt budget: 3.000 – 6.000 kr.
I det tilfælde du planlægger at bruge skærmen til andet end det “almindelige kontorarbejde” så som at redigere video eller billeder op til et semi-professionelt plan, bruge skærmen til gaming i fritiden eller bare nyheder at have et pænere billede, kan det betale sig at give lidt ekstra. For merprisen vil du ofte kunne få en lidt større skærm, en højere opløsningshastighed (der særligt er vigtig i meget gaming) og i nogle tilfælde en højere opløsning.
Der findes naturligvis skærme på markedet, som er langt dyrere, end de beskrevet ovenfor. Arbejder du fx videoredigering på et professionelt plan, vil du sikkert have brug for en 4K skærm som monitor, og som sagtens kan koste langt over 10.000 kr.
2. Hvilken størrelse computerskærm skal du vælge?
Der findes naturligvis ikke et endegyldigt svar på ovenstående spørgsmål. I de fleste vil skærme på 24′ og 27′ være at foretrække til hjemmekontorer. Det skyldes, at de ikke fyldet for meget, men nok til at du kan have flere vinduer åbent på samme tid, uden at de bliver helt ubrugeligt små.
3. Husk kompatibiliteten
Langt de fleste skærme har flere forskellige tilslutningsmuligheder, og det bør derfor sjældent være et problem, når en ny skærm skal forbindes med selv halvgamle computere. Sørg dog altid for at tjekke computerens udgangsporte, og de kabler du har til tilslutningen, førend du køber skærmen.
Fire gode bud på computerskærme til hjemmekontoret
Samsung 24″ Skærm S24F354FHU
Med en pris på omkring 900 kr. er denne skærm et godt valg for dig, der skal bruge noget simpelt, som ikke må koste alt for meget. Det er en skærm uden dikkedarer, og som passer perfekt ind i hjemmekontoret som primær eller sekundær arbejdsskærm.
ViewSonic 24″ Skærm VX2458-C-MHD
Hvis du hæver budgettet en lille smule – omkring 500-600 kr. – finder du ViewSonic VA2456-MHD, der sammenlignet med Samsung-skærmen har et lidt pænere billede, hvilket skyldes stigningen fra 60 Hz til 144 Hz på opløsningshastigheden. Ligeledes har denne skærm fra ViewSonic også en displayport, som giver flere forbindelsesmuligheder.
Dell 27″ Skærm UltraSharp U2720Q
Skal du bruge den bedste computerskærm til hjemmekontoret, kommer du ikke uden om denne model fra Dell. Prisen ligger omkring 5.000 kr., men til gengæld får du en skærm, der kan klare det hele. Skærmen kan løftes op og ned og drejes 360 grader rundt, så du kan tilpasse den præcist til dine behov og din arbejdsstilling. Man kan skrive meget godt om den her skærm, og nedenstående video kommer flot rundt om alle fordele.
BenQ 32″ Skærm PD3200U
Hvis du er på udkig efter den ultimative skærm til hjemmekontoret, er BenQ PD3200U ligesom Dell UltraSharp U2720Q ikke til at komme udenom. Uden for meget udenomssnak skal du vælge BenQ fremfor Dell, hvis du enten skal bruge skærmen til grafisk arbejde som billed- eller videoredigering, eller hvis du gerne vil have en lidt større computerskærm uden at hæve budgettet. Du kan blive meget klogere på fordele ved BenQ i denne video, der kommer grundigt rundt om de væsentlige detaljer.
Ergonomisk mus
En computer er ikke meget værd uden sine to naturlige følgesvende musen og tastaturet. Vi har delt disse op i to individuelle punkter, eftersom de begge er et kapitel for sig. Derfor finder du også her på siden fuldente guides til at vælge den rigtige ergonomiske mus eller ergonomiske tastatur. Du finder vores anbefalinger herunder.
Det er helt centralt, at du får kigget på en ergonomisk mus eller en mus, der er blevet bygget med fokus på støtte til hånden. For eksempel kan en mus med det såkaldte “claw”-greb, hvor alle fingre mases ind mod musen være god til gaming, men den kræver alt for meget af dine følsomme fingermuskler.
Der er heldigvis masser af mus på markedet, der både er smarte, velkendte og samtidigt ergonomisk fornuftige. Ligeledes kan ekstra programmerbare knapper på musen være særligt attraktivt, da du fx kan flytte copy-paste funktionen over i musehånden, så du slipper for at skulle flytte armen frem og tilbage mellem mus og tastatur.
Tastatur med håndstøtte
Ligesom musen kan du få nogle helt vilde ergonomiske tastaturer, som det kan tage flere uger at lære at skrive på. Hvis du ikke er villig til at ofre den tid, vil vi anbefale, at du som minimum sørger for at købe et tastatur med håndledsstøtte og med tilknyttet numpad. Sidstnævnte er særligt anvendeligt, hvis du skal skrive mange tal.
For at hjælpe dig med at tage det rette valg har vi skrevet en guide til at vælge det bedste ergonomiske tastatur. I guiden tager vi udgangspunkt i, at tastaturet skal levere en ordentlig ergonomi, samtidig med at det også skal være let tilgængeligt og let anvendeligt. Vores anbefalinger finder du også lige herunder.
Logitech ERGO K860
Logitech K350
Microsoft Sculpt
Printer
Printeren er ikke for alle, men i visse tilfælde kan det være rart at kunne printe længere tekster eller research ud, så man slipper for skærmen i nogle timer. Det er naturligvis også en luksus, der kan blive dyr i blækpatroner og printerpapir.
Skærmbriller
Hvis du sidder foran en skærm dag ud og dag ind, bør du overveje at beskytte dine øjne med en særlig type skærmbriller, som indeholder et filter mod blåt lys. Alternativt kan du også justere på farverne på din computer.
Kontorartikler
Dette giver lidt sig selv. Ethvert godt kontor bør selvfølgelig have kontorartikler som kuglepenne, blyanter, blokke og post its.
Hæve sænkebord
Hæve sænkebordet er et must til lange arbejdsdage, da det giver dig muligheden for at ændre din arbejdsstilling jævnligt, samtidig med at du får mere motion ved stående arbejde. Derudover kan stillesiddende arbejde over længere perioder øge risikoen for en række sygdomme. Du kan eventuelt overveje at kombinere hæve sænkebordet med en balanceplade, en ståmåtte eller et ståbræt, som giver dig en bedre støtte i dit stående arbejde. Du kan læse mere om de bedste hæve sænkeborde her.
Kontorstol
Ligesom hæve sænkebordet er den rette kontorstol utrolig vigtig for at sikre, at du hele tiden indtager fornuftige arbejdsstillinger. Når vi sidder ned, er det nemlig ikke altid, at vi sørger for at lægge vægten det rette sted, hvorved lænden i særligt høj grad udsættes for et stort pres. Derfor bør du overveje at investere i en ergonomisk kontorstol, som ganske vist er lidt dyrere end almindelige kontorstole. Til gengæld får du en følgesvend mange år frem, som kan spare dig for megen svie og smerter i fremtiden.
Opslagstavle
En stor opslagstavle er utrolig effektiv til at holde styr på dokumenter, aftaler og papirer af forskellige slags. Du kan også overveje et whiteboard med magneter, hvis du har brug for at tegne og visualisere idéer i dit arbejde.
Planter
Når man arbejder derhjemme, skal man selvfølgelig huske at lufte ud en gang i mellem, så både rummet og din hjerne kan få en god portion frisk ilt. Hvis du gerne vil optimere på indeklimaet, kan du naturligvis også investere i et par flotte planter, der både suger CO2’en til sig, og samtidig giver dig noget kønt at kigge på.
Skraldespand
Nogle gange er man bare for doven til at gå ud med sit skrald i første omgang, og så bliver en skraldespand hurtigt til ens bedste ven. Den har dog en udfordring… Før eller siden skal den tømmes…
Belysning
Når du indretter dit hjemmekontor, bør du også indtænke en fornuftig belysning. Personligt kan jeg anbefale, at du finder en elpærer, som har forskellige styrker, således at du kan starte stille og roligt ud med let belysning om morgenen og så efterfølgende få mere og mere lys.
Opbevaring
Husk endelig at få opsat nogle pæne reoler eller hylder, så du altid har masser af opbevaringsplads på dit kontor. Med det ekstra rum får du bedre plads til kontorartikler, printere, kabler, planter, pynt til at skabe hyggen, og alt det, du ellers selv får indrettet dit hjemmekontor med.